Noget om at bevise..

Hvor blev tiden af?
Det er en måned siden jeg sidst gav lyd fra mig.
En måned er jo ingen tid og alligevel er det en evighed.

Jeg har det godt. Det er det jeg plejer at svare folk, når de spørg mig hvordan jeg har det.
Egentlig er det rigtigt, jeg har det faktisk godt!
Alligevel betyder det alt for mig at der er de få personer i mit liv, der ved jeg ikke altid taler helt sandt, men bare gemmer mig bag mit glade jeg og prøver at afslutte samtalen hurtigt.
Dem der lige prikker til mig, for at jeg lige husker at stoppe op.

En samtale fra forleden fik mig for alvor til at stoppe op. Jer der har fulgt med herinde længe, kender også lidt til min baggrund og min barndom. Hvor vigtigt det altid har været for mig at bevise at jeg kunne blive noget andet og noget mere end det jeg kommer fra.
Dette har jeg bevist mere end en gang.
Det er så vigtigt for mig at stå med huen til sommer, for så har jeg bevist at jeg kunne! Kunne få en uddannelse og kunne få den hue.
Nu skal jeg så bevise at jeg kan klare livet som single og mor.
Spørgsmålet der fik jeg mig til at stoppe op var: Hvornår er du færdig med at bevise alting og hvem skal du bevise det for?
Jeg kender ikke selv svaret, men det er blevet en del af hvem jeg er. Tina og bevise går bare hånd i hånd! Men ikke mere, jeg vil stoppe op og nyde det jeg har.
Lige nu og lige her! Huske de ting jeg faktisk har bevist!

Jeg ved nu at jeg kan stå på begge mine ben og jeg kan gøre det alene.
Det er ikke hver dag jeg vinder første pladsen som super mor, at opvasken er taget og sat på plads og at håret sidder ordentligt, men helt ærlig det går jo nok alligevel.

Billederne er taget på en af mine utallige ture på bryggen.

Hver sin vej...

Dette er et af de indlæg, som ikke indholder billeder og tegner mit glasbillede ud af til. Dette er den hele sandhed af mit liv lige nu.

Nogle ved det, nogle har fornemmet det og andre anet det ikke. Vito´s far og jeg er gået fra hinanden. Jeg har aldrig været pigen der tror på at leve lykkeligt til vores dages ende sammen, og alligvel sidder jeg nu og skriger på det. Ikke fordi jeg egentlig ønsker det, men fordi alle andre ønsker det.
Evig naiv og blå øjet, tror jeg selv det lykkelige brud, men findes det?
Jeg aner det ikke.

Status som kæreste er fjernet, så nu er jeg bare mig.
Troede jeg på gud, ville jeg takke ham for at vi kan gå fra hinanden som venner og vi er enige langt hen af vejen om hvad der skal ske og hvad vi skal gøre for Vito.
Jeg er sikker i min sag om at dette er det rigtige for mig, men for pokker hvor gør det ondt at se min bedste ven gennem så mange år, være så såret.
Jeg er så taknemlig for han kom ind i mit liv, gav mig den støreste gave i form af Vito og har været der for mig gennem alt min sygdom. Hvorfor gå fra ham spørg rigtig mange. Fordi der manglede noget og vi løb i to forskellige retninger.

Hvad skal der ske nu? Ja, det vil jeg lade tiden vise mig.
En ting er dog sikkert, jeg skal til at tænke på mig selv og må indse at uanset hvor meget jeg ønsker det og hvor meget jeg kæmper vil jeg aldrig kunne gøre alle mennesker omkring mig lykkelige.
Nu er det på tide jeg søger mig egen lykke.
Jeg har besluttede at fortsætte i skolen, så ikke alt i min hverdag bliver vendt op og ned. Det bliver hårdt, det er der ingen tvivl om, men jeg vil stå med den hue næste somme og vise folk omkring mig at jeg kunne og jeg gjorde det!

Mit første skridt, vælger jeg skal være noget positivt. Jeg vil se lyst på fremtiden, på de muligheder der ligger og venter.

En dåbsgave

Jeg fik frie hænder, da dette tæppe skulle laves, som en gave til en dåb. Selvom jeg har syet et par år nu, ændre det ikke ved at det er altid med en nervøs mine jeg laver noget der skal bruges til gave.
Tæppet blev rigtig godt modtaget, så jeg ramte rigtigt i mit farve valg.

En pølse eller otte??

Jeg er gået meget mæt i seng et par afterne nu. Jeg har fået lov til at prøve smage pølser fra kokkensfavorit og med prøve smager, mener jeg virkelig prøve smage. Ideen var egentlig jeg ville have inviteret en masse søde piger fra IG, men jeg må sande at tid er en manglevare ude i landet, så hvor gerne jeg end ville, kunne det ikke lykkes mig at samle en folk.
Så er det jo godt at jeg ikke er en kvinde der er bleg for at tage for mig af maden og som elsker kød. Pølser er måske ikke lige det jeg drøner efter som det første, og come on hvor stor en forskel kan det være på pølser. Spørge hende, som i nok husker ikke er særlig god i et køkken!!
Jeg kryber til korset, for der er forskel! En pølse med chili eller ost, er bare mere lækker end en pakke pølser til 9 kr i netto.
De er både blevet testet på grillen og på panden. Jeg ved ikke om jeg er anderledes end andre, men jeg syntes det smager bedst når det kommer fra panden.
Jeg ved hvertfald hvilke pølse jeg skal købe, den dag lysten melder sig.



Også ikke et ord mere om pølser :)

Bulgarien part 2

Billederne taler vist for sig selv, vi havde sol og varme dagen lang. Det var underligt at det blev så tidligt mørkt, men der kan man se hvad sommer og vinter tid betyder for os herhjemme. Vito er kommet helt med hjem, selvom tvivlen var der, for hvordan undgår man at gå i opløsning når man bader fra kl 9.00 om morgen til kl 18.00 om aften? 

Bulgarien part 1

Sent torsdag landet vi i København igen, efter en uge i Bulgarien. Jeg var meget skeptisk da vi tog af sted, for var det ikke bare et sted med fulde unge mennekser? Jeg tog fejl. De havde sådan en flot natur, masser af aktiviteter og den bedste strand. Rejsen lå uden for højsæson, hvilket helt sikkert har været med til at gøre rejsen bedre, for da vi tog hjem, ankom alle de unge for alvor. 

Et nyt stadie

Eksamen har jeg aldrig haft et problem med. På en eller anden mærkelig måde har jeg altid nydt det, fordi jeg har vidst jeg kunne og gerne ville.

I sidste uge stod jeg foran min første mundlige eksamen i mange år, og jeg kunne slet ikke kende mig selv. Jeg var så nervøs, som jeg aldrig i mit liv havde forstillede mig at jeg kunne være. Jeg havde mest af alt lyst til at lægge på toilettet og kaste op! Da jeg kom ind og var i gang kunne jeg mærke roen i maven og jeg kom ud med et 10 tal og var pave stolt.

Nu sidder jeg her igen. Egentlig ikke så usikker, da jeg ved jeg kan det meste biologi og geografi. Problemet opstår fordi der også ligger kemi. I dag har 9 været oppe. EN, KUN EN trak kemi, resten var de to andre fag. Nu melder angsten sig, mere end sidste uge.
Jeg er så vred, hvorfor skal et møg fag trække mit snit ned, hvis jeg trækker det? Jeg vinder prisen for verdens dårligste mor og verdens dårligste kæreste lige pt. Jeg prøver igen og igen at forstå kemien, bede til guderne om at lade mig trække noget andet, samtidige med jeg leder efter mit gamle jeg, for hende jeg har på besøg nu er et rent monster!!

Fravalget af sukker

Jeg har truffet en beslutning! Det skal være slut med sukker i min kaffe, samtidige med jeg har forbudt alle de morgenmads produkter Ralf køber med hjem.
Mit valg kom, da jeg fik lov til at teste en kasse for Arla, som blandt andet bestod af deres nye yoghurt hvor de har erstattet 30 % af sukkeret med stevia.
Stevia er en plante der er 300 gange sødere end sukker og ingen kalorier indholder.
Jeg blev positiv overrasket over smagen og selvom vi normalt ikke køber Arla produkter herhjemme, er lige netop deres yoghurt kommet for at blive. Specielt der variation med blåbær er blevet et kæmpe hit, da den rent faktisk smager af noget og ikke indholder klumper af smattet frugt.
Planten i pakken, har bragt mit sukkerforbrug i min kaffe ned. Ja faktisk fra 12 teskeer om dagen, til ingen! Nu koger jeg vand, ligger et blad i, lader det stå nogle timer og når det så er kaffe tid, tager jeg en teske af vandet og tilsætter i min kaffe.

Et indlæg med ged i

Weekenden er blevet brugt i lalandia, afslappende og hyggeligt. Når vi er dernede kommer vi ikke uden om nok Danmarks mest klappet dyr, nemlig gederne.
Jeg er i den overbevisning om at Vito kunne have brugt hele dagen, aften og natten derinde, hvis vi ikke tog ham i hånden og gik! Jeg lover jer, der blev delt kærlighed ud, specielt til baby gederne.