Amningen valgte jeg 100 % bevist fra, med mange løftede øjenbryn, men jeg følte det var det rigtig valg for mig, og jeg har aldrig fortrudt. Mange ting har jeg gjort anderledes end mange andre, men jeg har altid gjort det der har været rigtig for mig og Vito.
Vito var en stor overraskelse for os, da vi aldrig havde regnet med vi skulle være en lille familie, andet end bare mig og Ralf. Valget var dog ikke svært, selvom det vendte rigtig mange ting på hovedet, da der ikke var gjort plads til børn i vores liv.
I dag kan jeg jo ikke forestille mig noget liv uden Vito og den skønne rejse han hverdag tager mig ud på. De første skridt, det første ord, turen på legepladsen, højtlæsningen.
Med start i børnehaven for nogle måneder siden, skal jeg lige love for min hønemor kom op i mig. Dog var det ikke kun hønemoren der kom op i mig, men også et par spøgelser fra min egen barndom.
Det sted hvor mine indre spøgelser kom op, var med tanken om det sociale og rigtige venskaber, som knyttes i børnehaven. Allerede ved min børnehave start, blev jeg valgt fra af alle de andre, valgt fra fordi min familie var anderledes, da min mor drak og min far havde temperament.
Det at blive valgt fra, fulgte mig hele vejen op til 5 klasse, hvor jeg blev flyttede på børnehjem og startede en hel anden rejse mod et helt andet liv.
Det har ædt mig op indvedigt. Hvad nu hvis Vito også ville blive valgt fra? Hvordan kunne jeg som mor, redde ham fra den følelse og hjælpe ham på vej?
Svaret kender jeg ikke endnu, og vil egentlig aldrig håbe at jeg skal lede efter svaret.
I dag kunne jeg inde i mig selv, drage et lettet suk. Vito havde sin første legekammerat på besøg. Vi har hørt så meget om den skønne Silas fra børnehaven og har ikke været i tvivl om at de på ganske kort tid har fået et stærkt venskab. Men at kunne sidde og iagttage dem ud af øjenkrogen i dag, har givet mig en helt særlig følelse inde i hjertet.
Dagen har givet mig ro, men har også sat en anden tanken i gang, som har ført til et løfte til mig selv. Jeg har som mor givet mig selv et løfte, jeg vil gøre alt og mere til for at lære Vito om de rigtige værdier, så han ikke bliver det barn der vælger en bestemt fra og laver alvorlige sår i hans eller hendes barndom.
Søde søde hvor sidder jeg med tåre i øjnene efter at have læst dit indlæg. Det gik lige i hjertet på mig. Nu har jeg jo været så heldig at have lært dig at kende og det er jeg super taknemmelig for, det venskab vi har fået igennem denne blog verden er ubeskrivelig. Kender til din barndom og kender din skønne "lille" trekløver familie, så hvor er det mig en kæmpe glæde at læse nu at legeaftalen er gået så godt. Har tænkt meget på Vito idag, og spændt på at høre om dagen. Tror du har glædet dig næsten ligeså meget som Vito.
SvarSletElsker de skønne billeder at Vito og han ven Silas.
Skønt indlæg søde..
Ses
Har med glæde og forundring læst dit indlæg. Hvor er det bare en fantastisk historie, du fortæller. Jeg er fuld af beundring! Også over at du har taget de måske anderledes beslutninger end andre. Det er noget jeg også kender til! Jeg ved godt, at du ikke kender mig, men jeg sender dig og din familie lykke på jeres vej. Og hvor er det nogle skønne billeder af de to legekammerater! Tak fordi jeg måtte læse med! Kh Charlotte
SvarSletHej Tina, hvor er det flot skrevet. Det er fantastisk at man som menneske kan være så stærk at man vender de negative oplevelser fra barndommen til noget positivt og lærerigt i stedet for at følge i samme fodspor.
SvarSletJeg synes du er sej!
Vi ses,
Anna
Kære Tina
SvarSletSikke rørende at læse dit blogindlæg... Jeg kender godt til følelsen af at blive valgt fra, fordi man er anderledes og frygten for at det også skal overgå ens barn.
Derfor var skønt at hente Silas igår - og hvor er det bare dejligt at opleve et spirrende og vigtigt venskab :) Vi vil rigtig gerne gøre vores for, at de to dejlige drenge bliver ved med at lege så godt sammen - det er så vigtigt med gode venner...
Tak fordi jeg må læse med på din blog!
Kh Christine, Silas' mor
Hvor kan jeg følge dig. Jeg har et mareridt af en skolegang bag mig og bla derfor har det altid været ok for mig, at jeg ikke kunne få børn. For hvordan skulle jeg nogensinde kunne aflevere mit barn i Helvedes Forgård...? Barn fik jeg så alligevel, men jeg er mega høne-/løvemor i forhold til at der ikke er nogen der skal drille ham det mindste. Han er kun lige startet i børnehave, men jeg har alle følelserne (og paraderne) uden på tøjet. Tænker at det bedste jeg kan gøre er at 'dyrke' de sociale kompetencer han heldigvis har.... Og så LYTTE og HANDLE hvis han en dag fortæller at han ikke trives..
SvarSletTanker herfra, Pernille
Hvor er du godt til at sætte ord på, Tina. Hvis bare alle forældre forsøgte at give deres børn de værdier. Jeg synes allerede nu hvor Mads er 5 år at børn kan være urimeligt hårde ved hinanden og har da også ligget søvnløs. Håber Víto vil møde mange flere venner end fjender på sin vej! Min fars barndom var også hård (og på mange måder lig din), de værdier du nu giver videre til Víto har også altid været vigtige hjemme ved os. Dengang kunne jeg ikke altid forstå ham, men i dag er jeg glad for at jeg altid skulle aflevere en indbydelse til enten hele klassen eller alle pigerne - og ved at det også skal være en selvfølgelighed for mine drenge...så håber jeg bare de andre forældre vil følge trop! Kh. Pia
SvarSletÅh ja, de venskaber betyder alt. Accepten! Heldigvis har jeg indtil videre to drenge, der har flere gode venner og er vellidte. Næste skridt bliver skolelivet næste år, når den store skal afsted og hvad det nu bringer med sig. Er mere spændt på det end jeg har været på deres børnehaveliv, for det er alligevel i et nogenlunde afgrænset miljø, hvor der er pædagoger til at guide dem igennem. Det stopper lige som lidt i skolen... Så det er der min store frygt ligger!
SvarSletTak for din ærlighed.
SvarSletHusk at nogle gange falder æblerne altså langt fra stammen - heldigvis.
Vi kan ikke lave om på fortiden, men vi an være med til præge fremtiden, og give vores børn den bedst mulige start på livet. En del af det, er at turde knytte ned til andre mennesker.
Herlige billeder. De virker virkelig til at have haft en god dag.