Vores lille pekingeser Pie har, lige siden vi fik hende, haft problemer med det ene bag ben. Vi har været igennem et hav af undersøgelser med hende, og der har ikke været nogle tvivl om at en masse ville skulle laves.
I går var vi endnu engang på dyrehospitalet med hende, hvor en meget sød dyrlæge fra USA, med stor viden om små hunde og deres knogler kiggede på hende.
Han var ikke i tvivl.
Det ville være yderste smertefuldt for Pie at skulle igennem 3-4 operationen, men en stor chance for at hun alligevel ikke vil komme til at bruge vester bagben.
Efter en længere forklaring og tegning på tavlen, siger han så hvad andre muligheder der er.
Det var jeg jo godt klar over, det var en aflivning.
Det var bare ikke det han sagde.
Hans råd var "ganske enkelt" at amputere benet. Hun bruger det ikke nu, vil med meget stor sikkerhed ikke nogenside komme til at bruge det. Hun er en glad og ung hund, som i forvejen går på 3 ben.
Jeg havde aldrig i hele mit liv, troede at jeg ville stå med sådan en beslutning. Alligevel var valgte nemt for mig, efter mine tusind spørgsmål til dyrlægen.
Hun får et godt og langt liv, bare på 3 ben.
I morges kl 8 afleveret vi hende på dyre hospitalet. Så nu venter jeg ved telefonen.
Jeg ved nogle vil mene hun burde være sendt afsted mod hunde himlen, men kan hun bevare sig livsglæde, sit sind og den lykke hun bringer i vores familie, så er det min opgave at give hende et langt og lykkeligt liv.
Jeg valgte hende, hun valgte ikke mig!