Jeg har aldrig været hønemor. Ikke ifølge mig selv og ikke ifølge andre. Jeg har når Vito er blevet passet, været fuldstændig tryg når jeg er gået også selvom han var ganske lille første gang.
Amningen valgte jeg 100 % bevist fra, med mange løftede øjenbryn, men jeg følte det var det rigtig valg for mig, og jeg har aldrig fortrudt. Mange ting har jeg gjort anderledes end mange andre, men jeg har altid gjort det der har været rigtig for mig og Vito.
Vito var en stor overraskelse for os, da vi aldrig havde regnet med vi skulle være en lille familie, andet end bare mig og Ralf. Valget var dog ikke svært, selvom det vendte rigtig mange ting på hovedet, da der ikke var gjort plads til børn i vores liv.
I dag kan jeg jo ikke forestille mig noget liv uden Vito og den skønne rejse han hverdag tager mig ud på. De første skridt, det første ord, turen på legepladsen, højtlæsningen.
Med start i børnehaven for nogle måneder siden, skal jeg lige love for min hønemor kom op i mig. Dog var det ikke kun hønemoren der kom op i mig, men også et par spøgelser fra min egen barndom.
Det sted hvor mine indre spøgelser kom op, var med tanken om det sociale og rigtige venskaber, som knyttes i børnehaven. Allerede ved min børnehave start, blev jeg valgt fra af alle de andre, valgt fra fordi min familie var anderledes, da min mor drak og min far havde temperament.
Det at blive valgt fra, fulgte mig hele vejen op til 5 klasse, hvor jeg blev flyttede på børnehjem og startede en hel anden rejse mod et helt andet liv.
Det har ædt mig op indvedigt. Hvad nu hvis Vito også ville blive valgt fra? Hvordan kunne jeg som mor, redde ham fra den følelse og hjælpe ham på vej?
Svaret kender jeg ikke endnu, og vil egentlig aldrig håbe at jeg skal lede efter svaret.
I dag kunne jeg inde i mig selv, drage et lettet suk. Vito havde sin første legekammerat på besøg. Vi har hørt så meget om den skønne Silas fra børnehaven og har ikke været i tvivl om at de på ganske kort tid har fået et stærkt venskab. Men at kunne sidde og iagttage dem ud af øjenkrogen i dag, har givet mig en helt særlig følelse inde i hjertet.
Dagen har givet mig ro, men har også sat en anden tanken i gang, som har ført til et løfte til mig selv. Jeg har som mor givet mig selv et løfte, jeg vil gøre alt og mere til for at lære Vito om de rigtige værdier, så han ikke bliver det barn der vælger en bestemt fra og laver alvorlige sår i hans eller hendes barndom.