Op til overfladen

fredag den 28. september 2012

Også gik der igen rigtig mange dage, uden aktivitet på bloggen.
Vores liv har ændret sig en del på det sidste, blandt andet er jeg for alvor begyndt i skole. Nu skal det altså være at jeg får taget den HF.
Efter mange mange år væk fra den rigtige skolebænk, har det været meget hårdt for mig at starte op. Det har været hårdt både fysisk og psykisk, men alt det vejes op af jeg er kommet i den bedste klasse som jeg nogensiden har været i. Så jeg hænger i gør jeg, og jeg fuldføre.
Med starten på HF, har jeg også budt velkommen til su´en og dermed har økonomien også ændret sig. Så har haft åbnet op for bestillinger af klapbukserne og hvilken modtagelse de har fået.
Billederne er et lille bitte udkast af dem jeg har lavet det sidste stykke tid.









Tanken om at lukke bloggen ned har været igennem mit hoved, men den fik lov til at fortsætte lige ud igen. Jeg vil slet ikke kunne undvære dette skønne land.
Nu arbejder jeg så bare med samvittigheden, når jeg ikke når at svare på kommentarer herinde eller få skrevet hos jer andre!

Hverdagens helte

fredag den 14. september 2012

Selvom sommerferien allerede er langt væk for de fleste af os, så må jeg alligevel dele en oplevelse om hverdagens helte med jer.

En lille vovse var kravlede ud af vinduet højt højt oppe. Den lå i tagrenden, helt ude i spidsen. Fra vores altan stod vi og holdte vejret, mens vi kunne se folk stå og sprede et stort grønt lagen ud nede ved fortovet. Brandbilen kom og op det gik med en brandmand og en meget hjælpsom mand. Ejerne stod selv nede på fortovet, højgravid og meget nervøs.
Jo længere liften kom op, jo mere lignede det at hund ville springe!
Aldrig har jeg krydse så meget finger for en lykkelig slutning. Og lykkelig blev det. Hunden kom ned i god behold, og siden den dag, har vi ikke set vinduet i lejligheden være åben.





En mors følelser

tirsdag den 4. september 2012

Jeg har aldrig været hønemor. Ikke ifølge mig selv og ikke ifølge andre. Jeg har når Vito er blevet passet, været fuldstændig tryg når jeg er gået også selvom han var ganske lille første gang.
Amningen valgte jeg 100 % bevist fra, med mange løftede øjenbryn, men jeg følte det var det rigtig valg for mig, og jeg har aldrig fortrudt. Mange ting har jeg gjort anderledes end mange andre, men jeg har altid gjort det der har været rigtig for mig og Vito.
Vito var en stor overraskelse for os, da vi aldrig havde regnet med vi skulle være en lille familie, andet end bare mig og Ralf. Valget var dog ikke svært, selvom det vendte rigtig mange ting på hovedet, da der ikke var gjort plads til børn i vores liv.
I dag kan jeg jo ikke forestille mig noget liv uden Vito og den skønne rejse han hverdag tager mig ud på. De første skridt, det første ord, turen på legepladsen, højtlæsningen.
Med start i børnehaven for nogle måneder siden, skal jeg lige love for min hønemor kom op i mig. Dog var det ikke kun hønemoren der kom op i mig, men også et par spøgelser fra min egen barndom.

Det sted hvor mine indre spøgelser kom op, var med tanken om det sociale og rigtige venskaber, som knyttes i børnehaven. Allerede ved min børnehave start, blev jeg valgt fra af alle de andre, valgt fra fordi min familie var anderledes, da min mor drak og min far havde temperament.
Det at blive valgt fra, fulgte mig hele vejen op til 5 klasse, hvor jeg blev flyttede på børnehjem og startede en hel anden rejse mod et helt andet liv.
Det har ædt mig op indvedigt. Hvad nu hvis Vito også ville blive valgt fra? Hvordan kunne jeg som mor, redde ham fra den følelse og hjælpe ham på vej?
Svaret kender jeg ikke endnu, og vil egentlig aldrig håbe at jeg skal lede efter svaret.
I dag kunne jeg inde i mig selv, drage et lettet suk. Vito havde sin første legekammerat på besøg. Vi har hørt så meget om den skønne Silas fra børnehaven og har ikke været i tvivl om at de på ganske kort tid har fået et stærkt venskab. Men at kunne sidde og iagttage dem ud af øjenkrogen i dag, har givet mig en helt særlig følelse inde i hjertet.
Dagen har givet mig ro, men har også sat en anden tanken i gang, som har ført til et løfte til mig selv. Jeg har som mor givet mig selv et løfte, jeg vil gøre alt og mere til for at lære Vito om de rigtige værdier, så han ikke bliver det barn der vælger en bestemt fra og laver alvorlige sår i hans eller hendes barndom.










De første huer

lørdag den 1. september 2012

Vi kommer ikke uden om det, den korte sommer vi har haft er ved at være over, og om lidt er det efterår.
Med efterår kommer hue tid, og de første 6 stykker er igennem maskinen.
De er alle lavede i babyfløjl og med øko fleece.
Prisen er 175 kr
De laves også på bestilling hvis du skulle have særlige ønsker til farver eller motiver.










Proudly designed by | mlekoshiPlayground |