Han kravlede da han var 4 mdr, og gik da han var 8 mdr, har altid sovet på sit eget værelse og har altid sovet igennem!
Den seneste mdr har vi kæmpede herhjemme, når sengen kalder.
Til at starte med gik han glædeligt i seng, men vågnede altid mellem kl 24-01 og kom grædende ind til os.
Nu er han bare verdens mest ulykkelige dreng, når det er sengetid. Det er ikke fordi han ikke er træt eller ikke vil sove, han er ligesom bare skræmt ved tanken om at skulle sove på værelset.
Er heldet med os, og alligevel få ham til at sove derinde, kan vi være helt sikre på at når klokken når midnat, er det inden for en time han kommer ind til os.
Min store stærke dreng, som ikke er bange for noget, hyler og skriger når han vågner, for at komme ind til os, helt panisk og bange!
Nu er alle mine princippet gravet dybt ned, og Vito sover endnu engang i vores seng.
Han skal ikke være bange når han sover. At sove skal være en god oplevelse, og for alt i verden vil jeg gøre mit til at det ikke bliver hængende i ham og bliver noget negativt. Men første har han brug for at finde trygheden igen!
