Svend the dog

For nogle måneder siden, mens bloggen var ved at blive kvalt i stilheden, da begyndte det at larme lidt mere her.
Jeg har en forkærlighed for dyr, det er vist i sig selv ingen hemmelighed og havde jeg haft pengene og pladsen til det, så havde jeg nok haft endnu flere dyr end nu.
Men status er altså at vi på matriklen nu bor 2 stk katte, 2 stk hunde og den sidst ankommende som er en kanin.

Det er dog den sidst ankommende hund jeg vil dele med jer!
Han har fået navnet Svend og er lidt af en mundfuld kontra den trebenet snork frøken jeg havde i forvejen.
Han er en blandingshund, men hønsehunden er man ikke et sek i tvivl om er en del af blandingen.

Jeg er hjemme..........

I mere end en forstand.
Først og fremmeste, jeg er færdig med min HF. Jeg fik min hue og med mig tog jeg et meget pænt snit med ud. Nu går jeg og venter på det bliver onsdag, så brevet i min postkasse forhåbentlig fortæller mig hvad min fremtid skal bringe! Jeg krydser i hvert fald fingere.

Ud over det er mit Københavner eventyr og livet på vesterbro ved at være slut. Pr. 1. September overtager de nye ejer lejligheden og jeg siger farvel til 7 skønne år på vesterbro.
Mine tanker har hele tiden været at jeg enten ville blive i København eller rykke mod Nordsjælland. Sådan er det dog ikke helt gået og faktisk rykker jeg den helt anden vej, nemlig til Stevns.
Jeg er så småt ved at falde til hernede, lære at ikke alt har åben når jeg har brug for det, højt til himlen og en masse natur. Selvom jeg endnu ikke helt vil stå ved det, så nyder jeg det faktisk til fulde og fem. Skulle jeg dog være den mindste smule i tvivl, skal jeg dog blot kigge på hunden, kattene og Vito, for der er ingen tvivl om de nyder det hele.

Med nyt hjem, kommer ny indretning og se denne del nyder jeg maks. Jeg glæder mig til at tage jer med rundt i huset, når tingene efterhånden kommer på plads. Det første der er ved at stå klar er spisestuen.

Nu er jeg hvert fald hjemme, som jeg ikke troede det var muligt for mig og jeg glæder mig til denne rejse!

Og ikke mindst glæder jeg mig over mit overskud vender tilbage, for jeg kommer ikke uden om at bloggen er forsømt!
Nu håber jeg det nye design virkelig kan være startskuddet på liv i bloggen igen. Denne gang er det meget stil rent og ikke så larmende som før.

Mig og mine mænd

I mit liv er der 3 mænd som spiller en rigtig stor rolle. De har alle 3 været med til at forme mig og haft en kæmpe betydning for hvem jeg er i dag!

Jeg har gennem hele livet haft to kæmper stående bag mig, som har været mine krigere og mine trofaste støttere! Mine brødre har været der hele mit liv og dem som altid har været der for mig, både gennem godt og ondt!
Jeg har siddet som lille pige i en lidt for lille lejlighed med mine to brødre, hvor de har ført åben krig når deres fodboldhold spillede og ikke kunne forstå noget som helst om hvorfor det kunne være så vigtig for dem. Det er lidt sjovt, det er faktisk et af de mindre jeg har fra min barndom som jeg husker tydeligst og som det lykkeliste. Uanset hvad, følte jeg mig tryg hos mine brødre og vil gøre det altid. Meget er ændret siden den gang, men bestemt ikke til det dårligere!
I dag er jeg velsignet med at de hver især er blevet gift med de skønneste kvinder, har fået de skønneste drenge og har slået rod i familie livet!
Stiller man hele min familie op på en lang række, vil man ikke kunne finde mange fællestræk ved os. Mine brødre og jeg har altid været som dag og nat og på en eller anden måde har de også fundet en kærlighed som ikke ligner nogle af os. Vi er en blandet flok på 5 personer og uanset hvor forskellige vi er ved jeg ALTID hvor jeg kan finde støtte og hjælp!

Den tredje mand i mit liv er min far. Man kan godt sige at min og min far fik en skæv start på livet sammen, men i dag er jeg uden tvivl fars pige og indrømmer gerne at jeg i en alder af 27 år, af og til flygter på landet og gemmer mig langt væk hos min far. Hos ham får jeg lov til at være mig, han give mig plads og lader mig selv komme frem med mine tanker når tiden er.
Mange kan ikke forstå det bånd jeg har til min far i dag og det er egentlig også okay. Det er ikke noget der skal forklares, det er der og troede jeg på eventyr ville jeg sige at der var magisk.
Jeg har levet et liv meget anderledes end de fleste andre og har som voksen også valgt mit liv anderledes end de fleste! Det kan koste nogle fordomme og en masse spørgsmål, men hos mig far bliver jeg ikke dømt. Han gør det som alle andre forældre gør, han råder mig, viser vej og guider mig. Ofte ender jeg slet ikke med de samme beslutninger som han mener er de rigtige, men alligevel er han klar til at køre til bageren søndag morgen og servere morgenmad for mig, når jeg endnu engang har brændt fingrene og er kravlet tilbage til den trygge hule langt ude på landet.
Jeg har igennem tiden hørt fra lærerer, psykologer og andre kloge folk at jeg i min opvækst manglet kærlighed! Det er en af de ting jeg aldrig bliver enige med dem i. Kærligheden har ikke haft ord i vores familie, men den har uden tvivl været der og vi er bundet stærkt sammen!
Jeg sidder i dag og beundre min far. Selvom han havde de første 100 grunde til at gå fra min mor i sin tid, så gjorde han det ikke.
Jeg har aldrig turde spørge hvorfor han ikke gjorde det, men jeg tror at han tildels gjorde det for os børn, men ikke mindst af alt, fordi han elskede min mor betingelsesløst!
En sådan kærlighed er sjælden!

Jeg er dykket ned i billeder og ikke mindst tiden og kan nu sige, her er min familie og mine mænd!
 

Hokus pokus, mig i forkus

Kender i det at man i hverdagen pludselig har glemt sig selv, blandt barnet, vasketøjet, skolen og aftensmaden? For nogle måneder siden "vågnet" jeg op og indså mit liv var på vej et sted hen jeg egentlig slet ikke ønskede.
Hverdagen havde magten over mig og ikke omvendt. Jeg anet ikke hvad ben jeg skulle stå på og hvordan jeg fandt tilbage.. For hvad var det egentlig jeg gerne ville?
Jeg er ikke helt sikker på jeg helt har fundet ud af det endnu, men jeg har taget nogle skridt i den retning jeg tror jeg gerne vil.

Mit fravær herinde har været stille, men mit liv har bragt meget larm med sig.
Jeg har stået i situationer jeg aldrig i hele mit liv havde troede at netop jeg ville ende i! Jeg er gået fra personer, med mere end bare mærker på sjælen denne gang!
Afstanden til det liv jeg kendte var alt alt for stor og jeg var i den grad faret vild. Jeg bliver aldrig hende som finder tilbage til der hvor jeg engang var, for der er en grund til alting.

Så nu er jeg her! Glad, fri og meget lettet!
Hokus pokus, jeg er i fokus og det vil jeg prøve at huske lidt bedre fremover!
Der er ingen andre der kan passe bedre på mig, end jeg selv kan!

Mens vi venter

Mens vi venter på blæsten pakker sammen og igen giver plads til foråret, deler jeg lidt solskin på bloggen!
Billederne er fra en meget meget spontan tur til Spanien tilbage i januar.

Fra nu af har jeg besluttede at bloggen skal genopstå! Denne gang for alvor!!! Jeg savner at blogge, savner andre blogger og savner det fællesskab det giver!

Noget om at bevise..

Hvor blev tiden af?
Det er en måned siden jeg sidst gav lyd fra mig.
En måned er jo ingen tid og alligevel er det en evighed.

Jeg har det godt. Det er det jeg plejer at svare folk, når de spørg mig hvordan jeg har det.
Egentlig er det rigtigt, jeg har det faktisk godt!
Alligevel betyder det alt for mig at der er de få personer i mit liv, der ved jeg ikke altid taler helt sandt, men bare gemmer mig bag mit glade jeg og prøver at afslutte samtalen hurtigt.
Dem der lige prikker til mig, for at jeg lige husker at stoppe op.

En samtale fra forleden fik mig for alvor til at stoppe op. Jer der har fulgt med herinde længe, kender også lidt til min baggrund og min barndom. Hvor vigtigt det altid har været for mig at bevise at jeg kunne blive noget andet og noget mere end det jeg kommer fra.
Dette har jeg bevist mere end en gang.
Det er så vigtigt for mig at stå med huen til sommer, for så har jeg bevist at jeg kunne! Kunne få en uddannelse og kunne få den hue.
Nu skal jeg så bevise at jeg kan klare livet som single og mor.
Spørgsmålet der fik jeg mig til at stoppe op var: Hvornår er du færdig med at bevise alting og hvem skal du bevise det for?
Jeg kender ikke selv svaret, men det er blevet en del af hvem jeg er. Tina og bevise går bare hånd i hånd! Men ikke mere, jeg vil stoppe op og nyde det jeg har.
Lige nu og lige her! Huske de ting jeg faktisk har bevist!

Jeg ved nu at jeg kan stå på begge mine ben og jeg kan gøre det alene.
Det er ikke hver dag jeg vinder første pladsen som super mor, at opvasken er taget og sat på plads og at håret sidder ordentligt, men helt ærlig det går jo nok alligevel.

Billederne er taget på en af mine utallige ture på bryggen.

Hver sin vej...

Dette er et af de indlæg, som ikke indholder billeder og tegner mit glasbillede ud af til. Dette er den hele sandhed af mit liv lige nu.

Nogle ved det, nogle har fornemmet det og andre anet det ikke. Vito´s far og jeg er gået fra hinanden. Jeg har aldrig været pigen der tror på at leve lykkeligt til vores dages ende sammen, og alligvel sidder jeg nu og skriger på det. Ikke fordi jeg egentlig ønsker det, men fordi alle andre ønsker det.
Evig naiv og blå øjet, tror jeg selv det lykkelige brud, men findes det?
Jeg aner det ikke.

Status som kæreste er fjernet, så nu er jeg bare mig.
Troede jeg på gud, ville jeg takke ham for at vi kan gå fra hinanden som venner og vi er enige langt hen af vejen om hvad der skal ske og hvad vi skal gøre for Vito.
Jeg er sikker i min sag om at dette er det rigtige for mig, men for pokker hvor gør det ondt at se min bedste ven gennem så mange år, være så såret.
Jeg er så taknemlig for han kom ind i mit liv, gav mig den støreste gave i form af Vito og har været der for mig gennem alt min sygdom. Hvorfor gå fra ham spørg rigtig mange. Fordi der manglede noget og vi løb i to forskellige retninger.

Hvad skal der ske nu? Ja, det vil jeg lade tiden vise mig.
En ting er dog sikkert, jeg skal til at tænke på mig selv og må indse at uanset hvor meget jeg ønsker det og hvor meget jeg kæmper vil jeg aldrig kunne gøre alle mennesker omkring mig lykkelige.
Nu er det på tide jeg søger mig egen lykke.
Jeg har besluttede at fortsætte i skolen, så ikke alt i min hverdag bliver vendt op og ned. Det bliver hårdt, det er der ingen tvivl om, men jeg vil stå med den hue næste somme og vise folk omkring mig at jeg kunne og jeg gjorde det!

Mit første skridt, vælger jeg skal være noget positivt. Jeg vil se lyst på fremtiden, på de muligheder der ligger og venter.

En pølse eller otte??

Jeg er gået meget mæt i seng et par afterne nu. Jeg har fået lov til at prøve smage pølser fra kokkensfavorit og med prøve smager, mener jeg virkelig prøve smage. Ideen var egentlig jeg ville have inviteret en masse søde piger fra IG, men jeg må sande at tid er en manglevare ude i landet, så hvor gerne jeg end ville, kunne det ikke lykkes mig at samle en folk.
Så er det jo godt at jeg ikke er en kvinde der er bleg for at tage for mig af maden og som elsker kød. Pølser er måske ikke lige det jeg drøner efter som det første, og come on hvor stor en forskel kan det være på pølser. Spørge hende, som i nok husker ikke er særlig god i et køkken!!
Jeg kryber til korset, for der er forskel! En pølse med chili eller ost, er bare mere lækker end en pakke pølser til 9 kr i netto.
De er både blevet testet på grillen og på panden. Jeg ved ikke om jeg er anderledes end andre, men jeg syntes det smager bedst når det kommer fra panden.
Jeg ved hvertfald hvilke pølse jeg skal købe, den dag lysten melder sig.



Også ikke et ord mere om pølser :)

Bulgarien part 2

Billederne taler vist for sig selv, vi havde sol og varme dagen lang. Det var underligt at det blev så tidligt mørkt, men der kan man se hvad sommer og vinter tid betyder for os herhjemme. Vito er kommet helt med hjem, selvom tvivlen var der, for hvordan undgår man at gå i opløsning når man bader fra kl 9.00 om morgen til kl 18.00 om aften?