Dymo

mandag den 2. januar 2012

For et par dage siden, slynget jeg ud at jeg endelig godt kunne tænke mig en dymo og vupti et par dage senere fik jeg denne.
Ja den er brugt og medtaget, men den virker og meget mere end det. For hold da op hvor har den mange knapper og dimser.
Den er allerede i brug og jeg er vildt glad for den. Vidste ikke man kunne få andre farver end sort, så blev da ekstra glad da jeg også fik et par pakker med forskellige farver med.



Jeg har dog et stort ønske om at blive ejer at en "gammel" model, som præger bogstaverne.
Mon jeg skulle skrive den på min ønskeliste?

01-01-2012

søndag den 1. januar 2012

Godt nytår.
Håber i alle er kommet godt ind i det nye år, og har haft en skøn aften.

Jeg gør mig ikke så meget i det der med nytårs forsæt, men som så mange andre kan jeg nu heller ikke lade vær med at tænke tilbage på året der er gået, men bestemt også på året der kommer.
I det år der er gået var året hvor jeg virkelig lærte at give mig selv plads til at være kreativ og bruge tid på det jeg gerne vil. Tid jeg vil bruge meget mere af i det nye år, for det er det der gør mig glad, og giver mig den helt unikke følelse i maven. Når den er der, ved jeg det er det rigtige jeg laver og der bekræfter mig endnu mere, når jeg småbørn render rundt i tøj fra mini ministeren.
Jeg er ovenud lykkelig for den verden som blogland har åbnet for mig, og jeg nyder hvert et indlæg jeg læser og skriver. Altid er jeg ikke så god til at svare og skrive hos andre, men det kunne jo være det skulle være mit nytårs forsæt?

Der er ingen tvivl om at jeg har alverdens drømme og håb, og jeg vil gøre mit til at opdage og nyde de ting der giver mig den unikke følelse.

Tusind tak til hver og en af jer som læser med! Uden jer ville det ikke være det hele værd, og ikke halvt så sjovt som i gør det til!
Af alle dage rammer jeg 200 læser.
Jeg er bage så MØG stolt og dem der vil komme med deres jantelov kan godt gå den anden vej igen.
2012 skal være året for mig hvor jeg virkelig tror på mig selv og hvor det er okay at drømme stort!

Julegaver fra mig #2

lørdag den 31. december 2011

Dette sæt fik lavede jeg til min svigerindes venindes datter! (Hmm kan den sætning siges anderledes?)

Det var første gang jeg lavede en vest i sådan en model og jeg var så stolt da den var færdig.





Pause

fredag den 30. december 2011

Det er intet mindre end fantastisk, når dette bliver sat på bordet og vi alle holder en pause sammen ved bordet, hvor vi hver især slipper det vi nu er optaget af.
Ralf forstår at lave "små"kager efter mit hoved, nogle der er størrelse på!

Julegaver fra mig #1

fredag den 30. december 2011

I år lagde jeg også gaver under træet, der kom fra min egen hånd.

Min far er en gamle herre, der elsker natur og dyr, så han fik puder. Desværre fik jeg kun taget billeder af den ene og ikke af uglen.

Sneak peek

torsdag den 29. december 2011

Herhjemme sker der en masse lige nu!
Syntes bestemt ikke i skal snydes for et lille smugkig.
Har du mon et bud på hvad der sker?



Afsked

onsdag den 28. december 2011

Dagene efter jul, blev brugt på absolut ingen ting.
Jeg rendte rundt i nattøj begge dage, og fik ikke det der ligner frisk luft. Det var så rart at koble helt af og bare være os, hvor der var plads til lige det man ville og man bestemt kunne tillade sig at være morgengrim hele dagen.
I går var det dog slut, og til stor sorg for Vito men stor glæde for mig, sagde vi farvel til juletræet. Nu har jeg fået jul nok, og nyder at der igen er plads til os alle sammen.
Jeg har på en hurtigt rundfart i blogland set, at jeg ikke er den eneste der er mættet nu og herhjemme sker der også ting og sager nu!





 
Proudly designed by | mlekoshiPlayground |