A portrait of my kid 3/52

Vito som jeg ser ham det meste af tiden herhjemme. I sin hel egen verden, når han leger med sine disney fly. Jeg elsker den rejse ens børn tager en med ud på og det at se deres leg og fantasi udvikle sig er guld værd!

A portrait of my kid 2/52

En tur på natur legepladsen hvor mange timer blev brugt. Nyder hvert minut vi tilbringer der og se ham udfolde sig.

A portrait of my kid - 1/52

Jeg hopper med på bølgen i år og vil tage et nyt billede af Vito hver uge igennem 2014. Syntes hele ideen er så fin og glæder mig til at kunne kigge tilbage på året gennem de postet billeder.

Vito leger på gulvet, en aften hvor sengetid var en by i Rusland, med derimod fyldt med hygge og en masse grin.

Noget om at bevise..

Hvor blev tiden af?
Det er en måned siden jeg sidst gav lyd fra mig.
En måned er jo ingen tid og alligevel er det en evighed.

Jeg har det godt. Det er det jeg plejer at svare folk, når de spørg mig hvordan jeg har det.
Egentlig er det rigtigt, jeg har det faktisk godt!
Alligevel betyder det alt for mig at der er de få personer i mit liv, der ved jeg ikke altid taler helt sandt, men bare gemmer mig bag mit glade jeg og prøver at afslutte samtalen hurtigt.
Dem der lige prikker til mig, for at jeg lige husker at stoppe op.

En samtale fra forleden fik mig for alvor til at stoppe op. Jer der har fulgt med herinde længe, kender også lidt til min baggrund og min barndom. Hvor vigtigt det altid har været for mig at bevise at jeg kunne blive noget andet og noget mere end det jeg kommer fra.
Dette har jeg bevist mere end en gang.
Det er så vigtigt for mig at stå med huen til sommer, for så har jeg bevist at jeg kunne! Kunne få en uddannelse og kunne få den hue.
Nu skal jeg så bevise at jeg kan klare livet som single og mor.
Spørgsmålet der fik jeg mig til at stoppe op var: Hvornår er du færdig med at bevise alting og hvem skal du bevise det for?
Jeg kender ikke selv svaret, men det er blevet en del af hvem jeg er. Tina og bevise går bare hånd i hånd! Men ikke mere, jeg vil stoppe op og nyde det jeg har.
Lige nu og lige her! Huske de ting jeg faktisk har bevist!

Jeg ved nu at jeg kan stå på begge mine ben og jeg kan gøre det alene.
Det er ikke hver dag jeg vinder første pladsen som super mor, at opvasken er taget og sat på plads og at håret sidder ordentligt, men helt ærlig det går jo nok alligevel.

Billederne er taget på en af mine utallige ture på bryggen.

Hver sin vej...

Dette er et af de indlæg, som ikke indholder billeder og tegner mit glasbillede ud af til. Dette er den hele sandhed af mit liv lige nu.

Nogle ved det, nogle har fornemmet det og andre anet det ikke. Vito´s far og jeg er gået fra hinanden. Jeg har aldrig været pigen der tror på at leve lykkeligt til vores dages ende sammen, og alligvel sidder jeg nu og skriger på det. Ikke fordi jeg egentlig ønsker det, men fordi alle andre ønsker det.
Evig naiv og blå øjet, tror jeg selv det lykkelige brud, men findes det?
Jeg aner det ikke.

Status som kæreste er fjernet, så nu er jeg bare mig.
Troede jeg på gud, ville jeg takke ham for at vi kan gå fra hinanden som venner og vi er enige langt hen af vejen om hvad der skal ske og hvad vi skal gøre for Vito.
Jeg er sikker i min sag om at dette er det rigtige for mig, men for pokker hvor gør det ondt at se min bedste ven gennem så mange år, være så såret.
Jeg er så taknemlig for han kom ind i mit liv, gav mig den støreste gave i form af Vito og har været der for mig gennem alt min sygdom. Hvorfor gå fra ham spørg rigtig mange. Fordi der manglede noget og vi løb i to forskellige retninger.

Hvad skal der ske nu? Ja, det vil jeg lade tiden vise mig.
En ting er dog sikkert, jeg skal til at tænke på mig selv og må indse at uanset hvor meget jeg ønsker det og hvor meget jeg kæmper vil jeg aldrig kunne gøre alle mennesker omkring mig lykkelige.
Nu er det på tide jeg søger mig egen lykke.
Jeg har besluttede at fortsætte i skolen, så ikke alt i min hverdag bliver vendt op og ned. Det bliver hårdt, det er der ingen tvivl om, men jeg vil stå med den hue næste somme og vise folk omkring mig at jeg kunne og jeg gjorde det!

Mit første skridt, vælger jeg skal være noget positivt. Jeg vil se lyst på fremtiden, på de muligheder der ligger og venter.

En dåbsgave

Jeg fik frie hænder, da dette tæppe skulle laves, som en gave til en dåb. Selvom jeg har syet et par år nu, ændre det ikke ved at det er altid med en nervøs mine jeg laver noget der skal bruges til gave.
Tæppet blev rigtig godt modtaget, så jeg ramte rigtigt i mit farve valg.

En pølse eller otte??

Jeg er gået meget mæt i seng et par afterne nu. Jeg har fået lov til at prøve smage pølser fra kokkensfavorit og med prøve smager, mener jeg virkelig prøve smage. Ideen var egentlig jeg ville have inviteret en masse søde piger fra IG, men jeg må sande at tid er en manglevare ude i landet, så hvor gerne jeg end ville, kunne det ikke lykkes mig at samle en folk.
Så er det jo godt at jeg ikke er en kvinde der er bleg for at tage for mig af maden og som elsker kød. Pølser er måske ikke lige det jeg drøner efter som det første, og come on hvor stor en forskel kan det være på pølser. Spørge hende, som i nok husker ikke er særlig god i et køkken!!
Jeg kryber til korset, for der er forskel! En pølse med chili eller ost, er bare mere lækker end en pakke pølser til 9 kr i netto.
De er både blevet testet på grillen og på panden. Jeg ved ikke om jeg er anderledes end andre, men jeg syntes det smager bedst når det kommer fra panden.
Jeg ved hvertfald hvilke pølse jeg skal købe, den dag lysten melder sig.



Også ikke et ord mere om pølser :)