Et nyt stadie

Eksamen har jeg aldrig haft et problem med. På en eller anden mærkelig måde har jeg altid nydt det, fordi jeg har vidst jeg kunne og gerne ville.

I sidste uge stod jeg foran min første mundlige eksamen i mange år, og jeg kunne slet ikke kende mig selv. Jeg var så nervøs, som jeg aldrig i mit liv havde forstillede mig at jeg kunne være. Jeg havde mest af alt lyst til at lægge på toilettet og kaste op! Da jeg kom ind og var i gang kunne jeg mærke roen i maven og jeg kom ud med et 10 tal og var pave stolt.

Nu sidder jeg her igen. Egentlig ikke så usikker, da jeg ved jeg kan det meste biologi og geografi. Problemet opstår fordi der også ligger kemi. I dag har 9 været oppe. EN, KUN EN trak kemi, resten var de to andre fag. Nu melder angsten sig, mere end sidste uge.
Jeg er så vred, hvorfor skal et møg fag trække mit snit ned, hvis jeg trækker det? Jeg vinder prisen for verdens dårligste mor og verdens dårligste kæreste lige pt. Jeg prøver igen og igen at forstå kemien, bede til guderne om at lade mig trække noget andet, samtidige med jeg leder efter mit gamle jeg, for hende jeg har på besøg nu er et rent monster!!