Om jeg fatter mig selv og mine omgivelserne nogle gange.
De sidste par uger er så meget væltede herhjemme.
Sygdom er bare komme snigende, helt stille og lydløs mens jeg har gået og fået det bedre og bedre.
At være mor er det største og en dyrebar opgave.
Allerede fra det øjeblik barnet ser lyset for første gang, bliver ens egne behov tilsidesat for sit barn.
Jeg har været velsignet med en nem dreng fra første dag og har kunne tage mig tid til mig selv når jeg har haft behovet for at puste ud.
Men da sygdommen kom og sagde "her er jeg, jeg er kommet for at blive" blev hverdagen en helt anden.
Jeg render rundt og ligner en røv der har været plantede lidt for længe på potten. Mit make up ligger og glor på mig hver morgen, og det eneste jeg har kræfter til, er at glo surt tilbage!
Jeg har kæmpet og i går smed jeg håndklædet i ringen. Håndetklædet røg pga af en dåse tun.
Ja du læste rigtig EN DÅSE TUN!!!!!
Intet har været i min hverdag som den plejer.
Vito har været så træls, som jeg aldrig har oplevede ham før, og selvom det var her jeg burde vise alleremest overskud, var der bare ikke mere tilbage i går.
Et byggeprojekt som bare har været i vejen 24-7,
En gulvskrubbe der er i stykker, så gulvene bare har lignet noget der er løgn.
Tusind løse ender til tusind ufærdige ting.
Så da menuen i går stod på pitabrød, forventede jeg en dåse tun og creme fraiche dressing, helt som jeg plejer, men det var ikke det der var der! Det var kødsovs som fyld.
Den manglende dåse tun, var det der fik mig væltede.
Hold kæft hvor er det svært at være mor, kæreste, datter, søster, svigerinde.
Mest af alt svært at være mig selv.
I morgen når jeg står op, vil jeg være glad og i godt humør. Ikke kun om morgen, men hele dagen!!
Hende den sure, med alt for lidt overskud, hende uden make up, hende jeg egentlig er lidt træt af, hende pakker vi væk.
Som en start har jeg lavede et perle "plaster" til Vito.
Et plaster, hvor i jeg siger undskyld for at have været den der øv mor, alt i mens jeg kysser og krammer ham lidt ekstra disse dage!
Sender dig en masse tanker og noget overskud. Hvor må det være hårdt!!
SvarSletTanker og virtuelle knus til dig - Jeg er sikker på du vågner op til en fantastisk med alt det overskud, du nu engang må få brug for:-)
SvarSletKRAM!! Sig til hvis du har brug for hjælp til noget!! Jeg vil gerne hjælpe!
SvarSletJeg kender den ubehagelige følelse alt for godt! Jeg er virkelig ked af at du også gør. Det er bestemt ikke sjovt. Jeg har går faktisk rundt med en vred rumlen i maven lige for tiden. Du skal dog vide, at du gjorde min dag lidt bedre i dag da jeg modtog den fine sættekasse. Jeg har linket til dig :-)
SvarSletKg