Inden mit besøg på sygehuset skrev jeg dette indlæg.
Jeg er utrolig beæret og rørt over alle de beskeder og mails jeg fik fra folk.
Folk som jeg kender og folk som for mig er helt fremmede, men som gav sig tid til at give mig et skub da jeg havde brug for det.
Hele sidste uge gik med at gå og stirre på telefonen efter skole, hvor de havde sagt de ville ringe med svar på scanningerne. Men ingen ringede.
Fredag lå der så et brev fra sygehuset, jeg åbner med lettet hånd da jeg jo forventer at det "bare" er datoen for udskiftningen af pacemakeren.
Desværre var det ikke en dato, men meget mere.
De var i gang med at snakke med riget om jeg skulle flyttes derind, da Hillerød sygehus mener at min pacemaker skal ud skiftes med en der er tre ledninger i, hvorimod jeg har to nu.
Grunden til dette var at mit hjerte er alt for stort i forhold til normalen, og at pacemakeren jeg har nu, slet ikke kan klare opgaven.
Hillerød vil nu have mig flytte min pacemaker og jeg til riget, hvor jeg jo i forvejen er med den anden hjertefejl jeg har.
Weekenden er gået med rigtig mange tanker, mange bande ord, mange alt muligt.
Jeg har ingen idé om hvornår jeg høre noget igen, jeg ved bare at den skal skiftes inden 3 mdr, hvor den løber tør for strøm.
Jeg har igennem lang tid været meget meget træt, ligegyldigt hvor meget jeg sov, men har slået det hen og tænkt at det nok var noget med min dep og medicinen jeg tog, men nu ved jeg hvorfor. Det har simpelthen ikke virket ordentlig inde i mig.
Jeg føler mig virkelig slået hjem! Jeg som troede jeg var på vej ud af min dep, kroppen kørte okay trods hjertefejlen og pacemakeren.
Mest af alt sidder tvivlen i mig, om jeg kan klare alt det her uden at synken langt ned. Hvad med min uddannelse jeg lige er startede på, vil jeg kunne klare det alligevel?
Jeg er snot forvirret, ked af det, vred og vil bare gerne have svar.
Alle der skrev til mig skal have KÆMPE tak.
I var med til at gøre turen til sygehuset lidt letter den dag :0)
I dag prøver jeg at gøre indhug i nogle af alle de færdige projekter som skal vise på torsdagens ta-da :0)
Kære Tina
SvarSletØv - og endnu flere bandeord! Det er da bare rigtig træls - men på den anden side jo godt nok, at de har fundet en fejl, som kan rettes, og at du dermed kan få det bedre. Men det er aldrig rart med sådanne breve - det skulle være forbudt at sende sådanne beskeder med brev. Der burde være tid til at gribe knogle og overlevere den personligt. Jeg håber, at det kommer til at gå fint alt sammen - vil tænke på dig og følge med her.
Kh. Mette
Men er det ik også dejligt at være tæt på hjemmet? :)
SvarSletJeg er sikker på at du nok ska klare den du har gjort det før så self gør du også nu :)
Mht uddannelsen ville jeg snakke med studievejlederen og hører hva der ka gøres
åhhh kan godt forstå der løber mange tanker igennem dit hovede. -og hvor fejt de ikke ringer til dig, hvis det er det du er blevet lovet... argg.. til det danske sygehus system engang imellem. Men igen, GODT de fandt fejlen så du forhåbenlig kan komme helt op på overfladen igen, med fornyet energi!!
SvarSletDe bedste tanker fra Kristiane/ PekaBooH
Det er helt vanvittigt, så forvirret og bange du må være. 1000 tanker og kram herfra
SvarSletØv hvor lyder det træls og forvirrende! Jeg har ikke noget fornuftigt at sige, men håber du kommer ovenpå med ny energi efter din operation til den tid! Og sender dig et kæmpe kram her fra det århusianske.
SvarSletKan godt forstå du føler dig slået hjem! Det er svært ikke at ryge ned med nakken når man får sådan nogle nyheder. Er virkelig ked af det på dine vegne, og håber at det kommer til at gå godt!
SvarSletMvh. Julia - ny læser på bloggen ;o)