Samtidige føler jeg ikke at jeg når noget som helst og kan mærke at min dep ligger og suger liv til sig! Møg besværlig at være sammen med og bestemt ikk i det bedste humør..
Men jeg prøver virkelig at tage den med ro og fortælle mig selv at det er okay ikk at nå alt.
Så for endnu en gang sidder jeg ude hos svigermor i hendes kolonihavehus hvor jeg nyder solen, venter på den skønne mad på grillen er færdig og lytter efter Vito og hans mange samtaler mellem ham og jordbærbedet:0)
Ingen kommentarer :
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.